
- Viden om talent
Viden om talent
Hvad er talent?
Talent er at have muligheden for at blive særligt dygtig inden for et felt. Talent bygger på både medfødte og erhvervede evner og på lyst og vilje til at udvikle og udnytte sit potentiale. Naturvidenskabelige talenter er elever, som er nysgerrige og gode til naturvidenskab og som har mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres. Det er elever, der har viljen og lysten til at gøre en ekstra indsats.
Talenter er således ikke kun de unge, som både kan og vil. Talenter er også unge, der kun måske kan, og som er nysgerrige og har interesse for naturvidenskab, og som har viljen til at arbejde for, at deres talent udfolder sig.
Inden for talentudvikling i undervisningssammenhænge arbejder man med to grupper af børn og unge:
- De højtbegavede (ca. 1 - 2 % af en årgang)
- De talentfulde, herunder elever som har viljen og lysten til at gøre en ekstra indsats (ca. 10 - 15 % af en årgang)
Science Talenter arbejder med den brede talentgruppe, efter anbefaling fra Undervisningsministeriet og Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, Talentrapport, 2011.
Litteratur om talentudvikling
Her er anbefalinger til dig, der gerne vil dykke endnu mere ned i viden om talent.
- Talent i praksis
Astra - det nationale naturfagscenters talentindsats Science Talenter 2021 - Baltzer K., Kyed, O. & Nissen, P. (2014): Dygtig, dygtigere, dygtigst- talentudvikling gennem differentieret undervisning, Dafolo
- Henriksen, K (2011): Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, dansk psykologisk forlag
- Baltzer, K. (2019): Udfordrende undervisning Pædagogisk rækkevidde, Aarhus Universitets forlag
- Lucas, B., Spencer, E. (2018): Developing Tenacity -Teaching learners how to persevere in the face of difficulty, Pedagogy for a Changing World, Crown House Publishing
- Talent i praksis
- Nissen, P. (2019):Hvordan måler vi, om eleverne lærer noget i skolen og trives?, Kognition & Pædagogik nr. 111/112, 2019
- Building gifts into talents: Brief overview of the DMGT 2.0
Gagné, F. (2009): Building gifts into talents: Brief overview of the DMGT 2.0, Université du Québec à Montréal (Canada) - Profiles of the gifted and talented
Betts, G., Neihart, M. (1998): Profiles of the Gifted and Talented National Association for Gifted Children (NAGC)
- Talentudvikling i grundskolen og på gymnasier
Udarbejdet af: Oxford Research for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2019) - National indsats for talentfulde elever
Udarbejdet af: Undervisningsministeriet (2019) - Kortlægning af udenlandske talentprogrammer indenfor de naturvidenskabelige fag
Udarbejdet af: Realize ApS for Undervisningsministeriet/STUK (2018) - Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel
Udarbejdet af KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (2015) - Talentrapport – talentudvikling evaluering og strategi
af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet (2011)
- Talentudvikling i grundskolen og på gymnasier
- Dismantling the 10,000 Hour Rule
Anders Ericsson and Robert Pool
- Dismantling the 10,000 Hour Rule
Kendetegn for talenter
Talenterne er ikke blot de indlysende dygtige eller begavede, som kan være lette at identificere. Nogle af talenterne kan også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.
Nogle talenter kan være vanskelige at få øje på. Det kan skyldes, at de tilpasser sig, eller at de afstår fra at præstere det, de faktisk formår. Man taler om, at de underyder.
Samtidig ses eksempler på, at elever med særlige forudsætninger kan have faglige vanskeligheder på nogle områder, mens de på andre områder er langt forud for deres jævnaldrende.
Kendetegn for talenter kan være at de:
- har en god hukommelse
- ofte har et højt aktivitetsniveau
- lærer hurtigt
- kan tænke og ræsonnere abstrakt
- har stor almenviden
- har godt ordforråd
- har stor viden inden for særlige områder
Talenterne kan også være præget af:
- rastløshed
- problemer med sociale relationer til jævnaldrende
- urolig og forstyrrende adfærd
- stille og indadvendt adfærd
- manglende motivation for skolearbejde
Synsvinkler på talentbegrebet
Når man udpeger og plejer talenter for at give dem de bedst mulige betingelser for at udfolde sig, kan man lægge fokus forskellige steder. Der er mindst 3 forskellige skoler inden for forskning i talentdidaktik og talentpleje: Talent som kultur, talent er medfødt og talent kan trænes.
Talent som kultur
Tror man på talent som kultur, så vil man sige, at talentudvikling handler om at skabe talentudviklingsmiljøer. Fordi det er i miljøerne, at ellers jævnt dygtige udøvere bliver fantastiske - fordi miljøerne giver både mulighed for at træne meget og træne på den rigtige måde og tiltrækker de rigtige udøvere.
Er man overbevist, om at træning som miljø gør forskellen, så handler talentudvikling om at skabe talentmiljøer, der fostrer talenter og styrker deres udvikling.
Medfødt talent
Medfødt talent har som udgangspunkt, at talent er noget, man har eller ikke har. Nogle har det perspektiv, at talent ligger i generne f.eks. som IQ, en særlig følsomhed, et særligt blik for noget eller tilsvarende. Andre mener, at det nok primært skyldes medfødte faktorer eller træk, der bliver udviklet så tidligt, at det lige så godt kunne være medfødt.
Hvis man “tror” på medfødt talent, så handler talentudvikling indlysende om at finde talenterne, og så vil talentspotning være et primært fokus. Dem, der er inspireret af medfødt talent, vil ofte henvise til forskning inden for IQ-området, men også forskning der generelt peger på medfødt genialitet - med f.eks. Mozart, der komponerede sine første værker som 6-årig, som et godt eksempel.
Talent via træning
Talent via træning må næsten siges at have det modsatte fokus af medfødt talent. Her fokuseres på, at alle kan blive så gode, som de vil - hvis de træner og øver sig.
Talent via træning fokuserer på, at det vigtigste er, at man giver udøverne mulighed for at træne og træne meget. Dem, der er inspireret af talent via træning, henviser f.eks. til Anders Ericsons forskning om 10.000 timer. Det er forskning, der peger på, at det netop er træningsmængden, der gør forskellen mellem dem der bliver dygtige, og dem der bliver helt utroligt dygtige.
Får du lyst til at fordybe dig endnu mere, så tilbyder Science Talenter og Københavns professionshøjskole stadig Danmarks eneste talentvejlederuddannelse målrettet grundskolelærere, ligesom Science Talenter udbyder en Talentvejlederuddannelse på Gymnasieniveau
Har du spørgsmål?
Skriv til Science Talenter
Tilmeld vores nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, som inspirerer! Du får idéer og ny viden til, hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.