Talent som kultur
Tror man på talent som kultur så vil man sige, at talentudvikling handler om at skabe talentudviklingsmiljøer. Fordi det er i miljøerne at ellers jævnt dygtige udøvere bliver fantastiske - fordi miljøerne giver både mulighed for at træne meget og træne på den rigtige måde og tiltrækker de rigtige udøvere. Er man overbevist om at træning som miljø gør forskellen, så handler talentudvikling om at skabe talentmiljøer - miljøer der fostrer talenter og styrker deres udvikling.
Medfødt talent
Medfødt talent har som udgangspunkt, at talent er noget, man har eller ikke har. Nogle har det perspektiv, at talent ligger i generne f.eks. som IQ, en særlig følsomhed, et særligt blik for noget eller tilsvarende. Andre at det nok primært skyldes medfødte faktorer eller træk, der bliver udviklet så tidligt, at det lige så godt kunne være medfødt.
Hvis man “tror” på medfødt talent, så handler talentudvikling indlysende om at finde talenterne, så vil talentspotning være et primært fokus. Dem der er inspireret af medfødt talent, vil ofte henvise til forskning indenfor IQ-området, men også forskning der generelt peger på medfødt genialitet - med f.eks. Mozart, der komponerede sine første værker som 6-årig, som et godt eksempel.
Talent via træning
Talent via træning må næsten siges at have det modsatte fokus af medfødt talent. Her fokuseres på, at alle kan blive så gode som de vil - hvis de træner og øver sig.
“Tror” man på talent via træning fokuserer man på, at det vigtigste er, at man giver udøverne mulighed for at træne og træne meget. Dem der er inspireret af talent via træning henviser f.eks. til Anders Ericsons forskning om 10.000 timer, forskning der peger på, at det netop er træningsmængden der gør forskellen mellem dem der bliver dygtige og dem der bliver helt utroligt dygtige.
Får du lyst til at fordybe dig endnu mere, så tilbyder Science Talenter og Københavns professionshøjskole stadig Danmarks eneste talentvejlederuddannelse målrettet grundskolelærere.