Gå til hovedindhold

Ny foredragsrække i Videncentret, efterår 2019

Offentlige foredrag - Livestreaming fra Aarhus Universitet


Sorø Akademi og Astra er igen værter for en række naturvidenskabelige foredrag, som bliver transmitteret direkte fra Aarhus Universitet til auditoriet på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter på Akademigrunden ved Sorø Sø.

Aarhus Universitet udbyder en serie offentlige foredrag i naturvidenskab i samarbejde med Carlsbergfondet, og det bliver transmitteres direkte til en række foreninger, kulturhuse, biblioteker og folkeuniversiteter landet over.

Niveauet er højt, og man bliver udfordret, lover arrangørerne, men de lover samtidig, at alle kan få udbytte af foredragene - lige fra 9. klasses elever til professorer.

Programmet for efteråret 2019 ser således ud: 


Der mødetid kl 18.45 og foredragene transmitteres kl 19 til 21, inkl. pause med kaffe og the, og der er mulighed for at stille spørgsmål til forelæserne via sms. 

Tirsdag den 08. oktober 2019
På rumkrydstogt ud i Solsystemet
Astrofysiker Hans Kjeldsen

Tirsdag den 22. oktober 2019
Snedige bakterier
Mikrobiologerne Rikke Louise Meyer og Lars Peter Nielsen

Tirsdag den 29. oktober 2019
Viden om vand
Kemiker Søren Rud Keiding

Tirsdag den 12. november 2019
Hvordan is og vand dannede Danmark
Geofysiker David Lundbek Egholm og geolog Nicolaj Krog Larsen

Tirsdag den 19. november 2019
Forædling af mennesket – før og nu
Zoofysiolog Tobias Wang

Tirsdag den 26. november 2019
Luften vi indånder
Kemiker Marianne Glasius og miljømediciner Torben Sigsgaard

Læs mere her:
Livestreaming fra AU

Praktisk info

Fordragene foregår i: 
Lehmann auditoriet (det første lokale til venstre efter indgangen)  
Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter
Akademigrunden 18
4180 Sorø

Tilmelding er ikke nødvendig. Man kommer bare, og det er gratis!