Gå til hovedindhold

Nye arbejdsark til matematik

Flytninger i Geometri. Parabelkurver. Sandsynlighed og histogrammer. 10tals potenser.

 

Der er gratis online ressourcer om mange emner fra matematikundervisningen. Med interaktive simuleringer kan man lade eleverne eksperimentere sig til en bedre forståelse af matematiske begreber. 

Science Talenter har udviklet undervisningsmateriale til 4 forskellige hjemmesider. Hvert materiale indeholder

  • Opgaver
  • Svar
  • Lærervejledning og teori
  • Perspektivering

Målgruppen er elever i udskolingen. Materialet er tilgængeligt her:

PDF iconTapetgrupper. På hvor mange måder kan man udsmykke en væg? Brug materialet til at repetere flytninger, drejninger og spejlinger - og til at lave smukke billeder.

PDF iconKanonskud og parabler. Hver gang vi kaster en bold, er der en parabel. Parabler er geometri og fysik, såvel som andengradsligninger. Brug materialet til at diskutere toppunkt, hastigheder, vinkler og krumning - og til at skyde med pianoer.

PDF iconSømbrætter og normalfordelingen. Hvad har trillende kugler med den statistiske fordeling af elevernes højder at gøre? Brug materialet til at finde ud af, hvorfor normalfordelingen er normal og til at diskutere sandsynligheder og tælletræer.

PDF iconStørrelsesordner og 10er-potenser. Hvordan skriver man tal op, så man på en nem måde kan sammenligne meget store og meget små ting? Brug materialet til at tale om 10er-potenser, regneregler, meget små og meget store ting - og til at finde ud af, hvor stort det synlige univers er.