Gå til hovedindhold

Videnskab eller fabrikeret viden?

Månen

Videnskab eller fabrikeret viden?

Er Jorden flad? Har der været mennesker på månen? Kan man lave evig energi? Kommer dyrearterne fra mutationer eller design? Er chokolade sundt?

Der er mange svar på disse spørgsmål. Nogle af svarene bygger på ikke-videnskab, nogle på dårlig videnskab og nogle på god videnskab. Men hvor går grænserne?

På campen ser vi bl.a. på disse cases og på andre kontroversielle teorier og det, der underbygger dem. Vi skal lære om gode og dårlige argumenter, læse og debattere tekster fra de involverede og udføre forsøg i jagten på måder at finde pålidelig viden og objektive svar.

Målet er, at du vender hjem fra campen med solide metoder til at skelne mellem skidt og kanel i den (pseudo-)videnskabelige debat.

Derudover skal vi køre Segway, prøve VR og hygge med de andre talenter.

Tid og Sted

Campen afholdes mandag den 11. november 2019 kl. 10.00 til onsdag den 13. november 2019 kl. 15.00 hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø. 

Målgruppe

Målgruppen er 2. og 3. g’ere med interesse for naturvidenskaben og dens grænser. Du skal regne med at læse længere tekster på engelsk.

Pris

Prisen er 2200 kr. pr. deltager og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Beløbet er momsfritaget.

Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. 

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Kontakt

For mere information kontakt campleder, Terese Nielsen, på tmn@astra.dk

Tilmelding

Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er mandag den 28. oktober 2019

Deltager

Skole og kontaktperson


Bemærk: Ved forældrebetaling skal den betalende forælder i nedenstående felter oplyse eget navn, e-mail, telefon og adresse med henblik på fakturering. I bemærkningsfeltet skrives "forældrebetaling".