Gå til hovedindhold

Camp om rummet for 7. - 9. klassetrin

Foto: Nasa, ISS

Kom på camp om rummet hos Science Talenter


Vil du gerne vide mere om rumfart, raketter, solsystemet og rumforskning? Så skal du på camp om rummet hos Science Talenter!

Du vil høre foredrag om rumfart, rumforskning og solsystemet. Du vil lære hvordan du bygger og opsender din egen modelraket, blander dit eget raketbrændstof og modtager data fra satellitter.

Derudover bliver der tid til at køre segway, spille spil og hygge med de andre talenter.

Tid og Sted

Campen afholdes d. 1. september 2021 kl. 10.00 til d. 3. september 2021 kl. 15.00, hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.

Målgruppe

Talenter fra 7. - 9. klassetrin med interesse for naturvidenskab.

Pris

Prisen er 1.600 kr. pr. elev og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. Beløbet er momsfritaget.

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Tilmelding

Tilmelding til campen herunder. Deadline den 15 august 2021.

Deltager

Skole og kontaktperson.


Bemærk: Ved forældrebetaling skal den betalende forældre i nedenstående felter oplyse eget navn, email, telefon og adresse med henblik på fakturering. I bemærkningsfeltet skrives "forældrebetaling".