Gå til hovedindhold

Advarselsmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

Camp om rummet for 7. - 9. klassetrin

Foto: Nasa, ISS

Kom på Camp om rummet hos Science Talenter

 
Vil du gerne vide mere om rumfart, raketter, solsystemet og rumforskning? Så skal du på Camp om rummet hos Science Talenter!
 
Du vil høre foredrag om rumfart, rumforskning og solsystemet. Du vil lære hvordan du bygger og opsender din egen modelraket, blander dit eget raketbrændstof og modtager data fra satellitter.
 
Derudover bliver der tid til at køre segway, spille spil og hygge med andre talenter.
 

Tid og Sted

Campen afholdes d. 1. oktober kl. 10.00 til d.  3. oktober kl. 15.00, 2018 hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.

Målgruppe

Talenter fra 7. - 9. klassetrin med interesse for naturvidenskab.

Pris

Prisen er 2.200 kr. pr. elev og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. (dvs at prisen er 1.760kr for medlemmer). Beløbet er momsfritaget. 

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Tilmelding

Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er d. 14. september 2018. Tirsdag d. 18. september 2018 får I at vide, om I er optaget på campen.