Biologi er for vildt! Ny camp for 7. og 8. klassetrin

På denne camp skal vi på opdagelse i naturens og biologiens mangfoldighed. I kommer til at arbejde i laboratoriet, men vi skal også have gummistøvlerne frem og ud i naturen, hvor vi både skal se på fugle, gætte dyrelorte og indsamle bakterieprøver.
På campen skal vi
- Ud i naturen og opdage hvor mange forskellige arter der er lige foran os
- Arbejde som laboratoriebiologen, der med kittel og pipette i hånden undersøger verden i mikroskala.
- Undersøge selvlysende og farvede bakterier, ved at udsætte dem for stress, varme og kemiske stoffer
- Løse en udfordring på sidstedagen, ved at tænke som en biolog
Derudover bliver der tid til at køre segway, gennemføre escaperoom, prøve VR, samt quizze og hygge med andre unge.
Læs mere om faciliteter, maden og overnatning her Praktiske oplysninger
Målgruppe
Grundskoleelever fra 7. og 8. klassetrin med interesse for biologi.
Tid og sted
Campen afholdes den 23. maj kl 10.00 - 25. maj 2022 kl. 15.00 hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.
Pris
Prisen er 2000 kr. pr. deltager og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Beløbet er momsfritaget.
Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat (dvs prisen bliver 1600 kr pr. deltager for medlemmer)
Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.
Tilmelding
Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er tirsdag den 10. maj 2022.