Gå til hovedindhold

Talentpakken

Talentpakken er et årligt tilbagevendende tilbud til de gymnasier, som ønsker at lave talentarbejde med et hold på 10 elever fra 1. g og/eller 2. g hjemme på deres eget gymnasium - et forløb, der samtidigt er koblet med Science Talenter og andre gymnasier. 

Talentpakken henvender sig således både til gymnasier, som ønsker at opstarte talenthold for første gang såvel som til gymnasier, der allerede har talenthold kørende. 

Bemærk: Talentpakken udbydes til medlemmer af Science Talenters Gymnasienetværk.

Talentpakken er et forårsprojekt, som løber fra januar til april/maj. Forløbet består af et indledende et-dags lærerkursus hos ScienceTalenter i januar. Derefter følger talentarbejde med talentholdene hjemme på de enkelte gymnasier. Forløbet afsluttes med en eventdag hos Science Talenter i slutningen af april, hvor alle talenter fra de deltagende gymnasier mødes og dyster i naturvidenskab.

I forløbet fokuseres der på et fastlagt emne, således at alle gymnasier arbejder med det samme overordnede emne. På eventdagen dyster talenterne fra gymnasierne i følgende kategorier indenfor emnet:

  • Forberedt forsøg (et kort inspirerende forsøg forberedt hjemmefra, som fremvises for et dommerpanel)
  • Mundtlig præsentation (en længere mundtlig præsentation forberedt hjemmefra, som fremvises for et dommerpanel)
  • Poster præsentation (en poster lavet hjemmefra og printet ved ScienceTalenter, som fremvises ved en postersession for alle)
  • Udfordrende forsøg (en række små ukendte forsøg, som talenterne på kort tid skal udføre/forklare foran en dommer)

Fagligt emne i 2017:

EMNE Stoffers X-faktor! Bemærk: Talentpakken havde samme overordnet emne sidste gang, men lærerkurset vil indeholde nye oplæg og forsøg 

FAG Fysik og bioteknologi (også mulighed for kemi)

Tidsplan 2017:

  • 12. januar 2017, kl. 10.00–15.30: Lærerkursus hos Science Talenter i Sorø
  • Februar-april 2017: Talentforløb på gymnasierne
  • Søndag d. 30. april 2017: Eventdag hos Science Talenter i Sorø
     

Pris

Deltagelse i talentpakken koster 1000 kr. ex moms i administrationsgebyr pr. skole. Lærerkurset koster 950 kr pr person ex moms (alternativt kan skolen bruge et af sine to fripladser til lærerkurser i skoleåret 2016/2017).

Vi forventer, at skolen selv afholder transportudgifterne.

Tilmelding

Kun gymnasier fra Science Talenters Gymnasietnetværk kan tilmelde sig dette forløb. Der er plads til maks 20 gymnasier med 10 naturvidenskabelige talenter (fra 1. og 2. årgang) fra hvert gymnasium. Gymnasierne udvælges efter først-til-mølle princippet.

Deadline for tilmelding den 9. december 2016

Spørgsmål

Hvis du vil vide mere om Talentpakken, kan du kontakte projektleder Mikkel Kofoed på mikkel@sciencetalenter.dk