Gå til hovedindhold

Science Talent Bootcamp

Science Talent Bootcamp


Går du i 1. STX/HTX, og overvejer du om Science Talenter er noget for dig, så kom på bootcamp i marts måned. Her vil du sammen med en masse andre 1.g'er fra hele landet opleve Science Talenters camp-koncept for fuld udblæsning.

I løbet af de tre dage bliver du udfordret inden for forskellige faglige science-emner. Du kommer til at arbejde i laboratorie, nørde med teknologi og bruge både dine matematiske og kreative evner. Og måske vil du også føle dig udfordret, når vi beder dig præsentere, hvad I har arbejdet med i din gruppe.

Når du er på camp hos Science Talenter, får du styrket både dine faglige og studiemæssige kompetencer. Men du får med garanti også mulighed for at opdyrke et fedt netværk med andre unge, som synes science er sjovt!

I løbet af campen kan du køre på Segway, prøve vores VR-grej eller escape room. Du overnatter på vores Talenthotel, som ligger lige ved siden af Videncentret. Læs mere om hotellet, mad og mellemmåltider mm. under praktiske oplysninger 
 

Science Talent Bootcamp er samtidig en introduktion til vores gymnasieaktiviteter.

I løbet af campen vil du derfor få en kort introduktion til vores udbud af campforløb, som du i slutningen af 1.g vil kunne tilmelde dig (efter aftale med din kontaktlærer). P.t. udbyder vi følgende forløb: 

Science Talent Fysik-matematik - 3 camps i 2.g

Science Talent Fremtidstek - 3 camps i 2.g

Science Talent Rumteknologi - 3 camps i 2.g

Science Talent Academy (biovidenskab) - 6 camps hen over 2. og 3.g

Science Talent Forsker - 3 camps i 3.g

 

Målgruppe

Elever fra 1. STX/HTX med interesse og talent for science.  

Dato og sted

Vi afholder bootcamp i marts 2018 på følgende datoer:

  • 12. - 14. marts 
  • 14. - 16. marts 
  • 21. - 23. marts 

Efter deadline for tilmelding får du besked om, hvilken camp du er kommet på. Reserver derfor venligst alle datoer, indtil du får nærmere besked. 

Campen foregår hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.

Pris

Særpris for medlemmer af netværket: 1.000 kr.
For deltagere, der ikke er medlemmer af netværket, er prisen 2.000 kr. Prisen inkluderer fuld forplejning og alle materialer. Beløbet er momsfritaget. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne.

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Tilmelding 

Deadline for tilmelding er 1. februar 2018. For tilmelding, klik på begivenheden herunder.