Gå til hovedindhold

Hvad er et talent?

Målgruppe

Talent er en særlig kompetence, der bygger på både medfødte og erhvervede evner og på lyst og vilje til at udvikle og udnytte sit potentiale.

Inden for talentudvikling i undervisningssammenhænge arbejder man med to grupper af børn og unge:

  • De talentfulde (ca. 10 - 15 % af en årgang)
  • De højtbegavede (ca. 1 - 2 % af en årgang)

Science Talenter har hovedfokus på den brede talentgruppe, men vi har også tilbud til de højt begavede børn, deres forældre og deres lærere.

Naturvidenskabelige talenter er elever, som er gode til naturvidenskab og har mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres. Det er elever, der har viljen og lysten til at gøre en ekstra indsats.

Talenterne er ikke blot de indlysende dygtige eller begavede, som kan være lette at identificere. Nogle af talenterne kan også findes også blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.

Spotning af talenter

Nogle talenter kan være vanskelige at få øje på. Det kan skyldes, at de tilpasser sig, eller at de afstår fra at præstere det, de faktisk formår. Man taler om, at de underyder. Samtidig ses eksempler på, at elever med særlige forudsætninger kan have faglige vanskeligheder på nogle områder, mens de på andre områder er langt forud for deres jævnaldrende.

Kendetegn for talenter kan være, at de:

  • er nysgerrige og videbegærlige
  • har en god hukommelse
  • ofte har et højt aktivitetsniveau
  • lærer hurtigt
  • kan tænke og ræsonnere abstrakt
  • har stor almenviden'
  • har godt ordforråd
  • har stor viden inden for særlige områder
     

Talenterne kan også være præget af:

  • rastløshed
  • problemer med sociale relationer til jævnaldrende
  • urolig og forstyrrende adfærd
  • stille og indadvendt adfærd
  • manglende motivation for skolearbejdet

 

Litteratur om talentudvikling

Anbefalede bøger på dansk

  • Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Kristoffer Henriksen, dansk psykologisk forlag, 2011.
  • Talent i skolen - identifikation, undervisning og udvikling, Poul Nissen, Kirsten Baltzer, Ole Kyed, Dafolo, 2011. 
  • Teamets arbejde med talentpleje, Kirsten Baltzer og Ole Kyed, Dafolo, 2008
  • Dygtige elever - en faglig udfordring i matematik, Arne Mogensen, Århus Kommunale Skolevæsen og Århus Dag- og Aftenseminarium, 2005. 
  • Undervisning af elever med særlige forudsætninger, Ole Kyed et al, 2. udg. Kroghs Forlag, 2005. 
  • Begavede børn i skolen - duelighedens dilemma, Gunilla O. Wahlström, Krogs Forlag, 1998. 
  • På det jævne og ud i det himmelblå- talenter i skolen, Vagn Rabøl Kristensen (red), Ole Robenhagen (red), DPI, 1996.
  • De intelligente børn. Ole Kyed, Aschehoug. 2007.
  • Et spadestik dybere - afsluttende rapport for følgeforskningen om Talentklasser i Hjørring Kommune 2007-08. Rasmussen og Vilain. Aalborg, 2008.
  • Knæk talentkoden. Rasmus Ankersen, Turbulenz, 2012.

Anbefalede bøger fra udlandet

  • Våre evnerike barn. Skogen og Idsøe, Norge, Høyskoleforlaget, 2011.
  • Genius Denied: How to Stop Wasting our Brightest Young Minds, Jan & Bob Davidson with Laura Vanderkam, Simon & Schuster, 2004, ISBN: 0743254600
  • The G-Factor: the science of mental ability, Arthur R. Jensen., 1998, Abc-Clio, ISBN: 978-0-275-96103-9
  • Annorlunda land: särbegåvningens psykologi, Roland S. Persson. Almqvist & Wiksell, 1997.
  • Educating the very able: current international research, Joan Freeman / Great Britain Office for Standards in Education, Stationary office, 1998, ISBN: 978-0-11-350100-7
  • Teaching Gifted Kids in the Regular Classroom: Strategies and Techniques Every Teacher Can Use to Meet the Academic Needs of the Gifted and Talented, Susan Winebrenner, forord af Sylvia B. Rimm, Free Spirit Publishing, 2001
  • Including the Gifted and Talented: Making Inclusion Work for More Able Learners, Chris M. M. Smith, 2006, ISBN13: 9-78-0-415-36109-5 (hbk)
  • Growing up gifted - Developing the Potential of Children at Home and at School. Clark B., Columbus Ohio, 2008

Artikler om talentudvikling (gratis download)

  • Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen (pdf) Poul Nissen, lektor, fil. dr., Institut for uddannelse go pædagogik, Aarhus Universitet. Økonomi og Politik, 2012
  • 40 cm læring - Undervisningseffekt (pdf), Mikkel Hvid, Frie skoler nr 15, maj 2011
  • Talenthold - hvorfor giver det mening? (pdf), Søren Peter Dalby Andersen, konsulent, Hvidovre Kommune